top of page

Jeg er et eventyrlystent naturmenneske, som nyder oplevelser og det at være ude i naturen. 

Interessen er formet af spejderbevægelsen, hvor en stor del af min fritid er brugt op igennem min ungdom og senere ind i mit voksenliv. Her oplever jeg, lærer jeg og udfordrer mig selv i naturen. Det har samtidig givet mig den ballast, som jeg kommer med som formidler.

​

Hvad vil jeg?

Jeg har en drøm om at kunne leve af naturformidling for børn og unge. Kombinere min faglige viden om naturen med min naturlige interesse for undervisning og pædagogik. Skabe rammer for undervisning og udfoldelse i naturen.

 
Den simple glæde

Min vision er at skabe den samme glæde for naturoplevelser, som jeg selv har. At være en kilde til inspiration for de kommende generationer af naturelskere og eventyrere.

bottom of page